Den historie

Om Skálholt

Skálholt i Syd-Island er et af landets vigtigste saga steder. Kristendommen blev vedtaget som den offentlige religion med lovgivning i år 1000. Landets første biskop, Ísleifur Gunnarsson, indviet i 1056, gjorde Skálholt til det første og eneste biskoppested over hele landet (indtil biskoppestedet i Hólar blev grundlagt i 1006). Skálholt blev et center for kultur og uddannelse i over 700 år.

Þorlákur Þórhallsson (biskop i 1178-1198) er værd at nævne, da han er landets eneste helgen. Folk kom fra hele landet for at besøge hans gravsted i Skálholt.

Store trækirke blev bygget i Skálholt i dette tidsrum.

I 1550 blev Island konverteret til Lutherstro. I disse revolutionere tider blev den sidste katolske biskop (af Hólar) halshugget i Skálholt. En glædeligere begivenhed var oversættelsen af Bibelen som man i skjul begyndte på i kostalden i Skálholt.

En af de mest kendte og magtfulde biskopper i Skálholt efter reformationen var Brynjólfur Sveinsson (biskop 1639-1674). Han var højt respekteret for sin lærdom og indsamling af gamle islandske håndskrifter. Han fik bygget en trækirke i nogenlunde samme størrelse som den nuværende domkirke. Alle de ti kirker som har stået i Skálholt har stået på samme sted.

I århundreder var Skálholt provinsens hovedstad samt et kulturelt og intellektuelt center for hele landet (sammen med Hólar i nordlandet), med stor bidragelse til den kulturelle og kirkens historie i landet. Men p.g.a. biskoppens aftagende status, vulkanudbrud, store jordskælve og flere ulykker/voldsomheder over hele landet i slutningen af 1700-tallet, blev biskoppens sæde og skolen flyttet til Reykjavík. Skálholt blev derefter forsømmet.

I midten af det tyvende århundrede rejste Skálholt sig op fra asken, idet man ville værdiggøre stedets historie. Den moderne domkirke som nu står i Skálholt, blev indviet i 1963. Den er kendt for sin moderne kunst såvel for samling af genstande fra de tidligere kirker. I gravkammeret står en forestilling fra Nationalmuseet såvel som en stenkiste indeholdende de jordiske rester af biskop Páll Jónsson (1195-1211), gravet op i 1954. Arkeologisk udgravning i Skálholt har afsløret mange interesserende genstande som man kan se på og studere i gravkammeret.

Skálholtscenter (Skálholtsskóli) blev etableret som en højskole i 1972 men bliver i dag drevet som et center for kultur, uddannelse, pilgrimsrejsende og som et retreat (tilflugtssted)